Jeg er lige blevet færdig med den sidste af Elsebeth Egholms 5 krimier om den århusianske journalist Dicte Svendsen, der har en helt speciel evne til at rende ind i mordsager (gad vide hvor mange mord Claus Buhr har været med til at opklare?). I hvert er det underholdning og samfundskritik af bedste skuffe – med andre ord gedigen skandinavisk krimi. Disse mordsager sætter tanker i gang om for eksempel moderskab, indvandrere, social arv og organdonation.

Jeg synes helt klart, de tre første er de bedste. De sidste to er også ganske læseværdige, men det er som om, at persongalleriet og historien bliver for omfattende til at kunne komme i bund med det hele.