Jeg så for ganske nylig den 16 år gamle film Malcolm X, og set i lyset af at USA i dag indsætter den første sorte præsident, er den ganske tankevækkende. Når man ser Malcolm X i Denzel Washingtons skikkelse og Martin Luther King, så er det ret tydeligt hvad, der er Obamas arv. For der er helt klare parralleler i retorik og fremtoning mellem den moderne leder og de gamle borgerrettighedsforkæmpere.

Men Malcolm X er også aktuel set i lyset af den evige debat om, hvordan indvandrere skal integreres i Danmark. Set fra minoritetens synspunkt – et synspunkt, der glimrer ved sit fravær i den hjemlige debat. Malcolm X handler ikke kun om en stor politisk personlighed, men også om kampen mellem revolutionære og reformister – en kamp man også fornemmer foregår på den hjemlige scene. Hvis man skal drage en eller anden form for lære af historien, så skal vi ikke være så bange for de revolutionære. I den amerikanske borgerrettighedsbevægelse – såvel som i den danske arbejderbevægelse – er det reformisterne, der har trukket det længste strå. Mon ikke de gør det endnu en gang blandt grupperingerne blandt de danske indvandrere?